fredag den 31. august 2012

Lækker give away jeg deltager i...

Jeg handler selv ofte hos Citystoffer og vil selvfølgelig gerne vinde noget stof fra dem...de har fantastisk udvalg og lækre kvaliteter. Grunden til at jeg ikke shopper amok derinde er simpelthen fordi jeg ikke har så mange penge :)


Deltager her

tirsdag den 28. august 2012

Sko og vinterstøvler...og HJÆLP blogland

Jeg har været på nettet til noget af det sidste skoudsalg der var og fandt disse lukkede sko og goretex støvler. De passer perfekt og jeg er godt tilfreds med de sparede penge :) Så nu kan vinteren bare komme...vi er beredt :)



Om 3 ugers tid skal jeg i en weekend have besøg af min ældste nevø på 10 år og samtidigt have min egen søn på 1 år. I løbet af sådan en weekend skal der jo ske noget, men HVAD finder jeg på? GODE FORSLAG? Det er lidt nemmere med pigerne, for der kan vi tegne og klippe klistre...men hvad med en dreng...hmm. Og det skal enten være noget vi kan lave i Antons lur eller om aftenen eller også skal han kunne være med. Vi har ikke bil, så det er cykelafstand/bus i Århus...HJÆLP...

fredag den 24. august 2012

Den perfekte elefanthue...

...der viste sig at være lidt for lille...øv. Jeg sad virkelig med en tilfredshed omkring syningen af elefanthuen. Det kørte derudaf, jeg skulle ikke pille op og syningerne blev som de skulle...det hele føltes rigtig. Gode farver, den kunne vendes og var dejlig blød...super...lige indtil den skulle presses ned over hovedet på bettemanden. Den kom da på, men med møje og besvær. Den sad godt når den var på, men var for stram at få af og på....grundet det blå stof var isoli, som gav sig for lidt...hmmm



 Så nu er der klippet til en ny...så satser på at den kommer til at passe bedre på...

søndag den 19. august 2012

Køb af flyverdragt

Flyverdragterne er lige landet i nogle butikker og jeg er ret hurtigt ude...men med en dreng der bruger str. 92 i body og str. 80 længde i bukser, så ville det måske blive en udfordring at finde noget der passede ham. Jeg har læst en masse på nettet om andres erfaringer med lignende kropsforhold og Hummel og Ticket to Heaven blev nævnt. I den lokale børnebutik havde de Hummel flyverdragter og de passede perfekt...så i den dejlige sommervarme fik Anton prøvet flyverdragt :)






Så skal jeg blot have syet accessories til ham i form af huer og elefanthuer, så håber jog blot at han hellere vil gå med dem end han har villet sin solhat ;-)


lørdag den 18. august 2012

Hybenmarmelade...NAMS

Så er hybensæsonen ved at være over os og derfor fandt jeg lige en belejlig busk at ribbe for lækre bær. Det er et frygteligt besvær, men det er al tiden værd, for hybenmarmelade er min absolutte favorit. Dette er kun en lille portion og der skal KLART laves mere. Opskriften er fra den grønne Syltebog fra Tørsleffs

onsdag den 15. august 2012

En glad beskidt bandit i vuggestue

Sådan så sønnike ud da jeg hentede ham i vuggestue og NØJ hvor han hyggede sig...han havde lige hældt en kande vand udover sig selv og så bagefter en tur i sandkassen, hvor sandet både hang fast og blev spist...


tirsdag den 14. august 2012

Så er Chris også kommet hjem til os og har efterladt sine bukser

Flere steder i blogland har jeg set disse fine bukser, så nu ville jeg også igang. De er syet i navyblåt isoli og kortet lidt af i benene i str. 86. De passer ham perfekt. Første gang jeg syr noget er altid en test og så kan tilretning eller detaljer komme i næste forsøg. Men bare rolig, der er mere stof at lege med...more to come :)


Beklager detaljerne ikke er så tydelige, men kameraet ville ikke rigtigt makke ret...

onsdag den 8. august 2012

Besøg af yngste-niecen

Siden mandag har vi haft besøg af vores yngste niece (lillesøster til ældste niecen, som var på besøg i sidste uge) og hun tog hjem idag. Vi fik kreeret denne nederdel (stoffet valgte hun og jeg klippede og syede).


Og symaskinen kunne jo også lige sætte navn på nederdelen :)


Der må jeg så bare indrømme, at jeg med mine meninger om hvilke ting der kan sættes sammen og perfektionisme, så er det lidt svært ikke at guide til at jeg bestemmer. Men jeg gav hende valgene og forklarede hende konsekvenserne i forhold til antal stoffer og design valg. Hun valgte ovenstående og jeg tænkte, at hun da aldrig ville gå med den. Men idag ville hun absolut have den på og så kan jeg jo bare sætte mig i skammekrogen over at ville styre dagsordenen.

Vi fik også lavet en god gammeldags eventyruro. Jeg fik desværre ikke taget et billede af niecens kreation, så for illustrationens skyld har jeg taget et billede af den jeg selv lavede for mange år siden. Men min perfektionisme gjorde at den aldrig kom i brug, for jeg var ikke tilfreds med den måde jeg lavede ansigter på. Så de har forblevet i gemmerne ansigtsløse og fine...;)


mandag den 6. august 2012

Ledighed er roden til alt ondt...men godt for stofsælgere :)

Efter barslen er sluttet har det endnu ikke været muligt for mig at få et arbejde, hvilket irriterer mig, men der er desværre ikke så meget at gøre ved det. Og nu hvor vi er ved at være godt på plads i huset, ja så skal jeg jo have noget andet at give mig til. Inden barslen sluttede fik jeg opbrugt alt mit jersey, men nu har jeg fået købt mig noget nyt...og noget andet :)
Det fine jersey med kløvere og giraffer måtter jeg liiige købe lidt af, men kun en halv meter af hver til fine bluser.


Og så har jeg købt Chris mønsteret fra Stof2000, så der er købt stræk cowboystof og navyblå isoli (men det kan man ikke rigtigt se at det er på billedet)


Så har jeg købt noget rib, til bluser og lidt til gemmerne.


Reststof i StofogStil, som bliver til en nederdel og noget mere jeg endnu ikke ved.


Så har jeg købt bævernylon til et overraskelsesprojekt, som I får meget mere at høre om, når jeg kommer igang :)


Og så i den stofbutik jeg tidligere har fundet stof til halv pris i Odder, fandt jeg også dette til 30 kr meteren, så de skal også blive til en hyggebuks til Anton.


Så er det bare med at komme igang og få syet noget, men idag er bettemanden hjemme og småsyg - og vi får de næste par dage besøg af min yngste niece, så måske skal vi hygge og være kreative sammen...:)

fredag den 3. august 2012

Sjov med masking tape

Min skønne niece har været her et par dage i sommerferien og så skal der jo lidt kreativt til, så vi var en tur i Panduro Hobby. Her fandt vi masking tape på tilbud - så det kunne der jo komme lidt sjov ud af. Som de nybegyndere vi er startede vi med noget helt grundlæggende - at beklæde en fotoramme og her er resultaterne:


Rammen med billedet i er af Anton fra den første tid i hans liv. Den har nu fået plads på hylderne på en af vores nyophængte bogkasser (den sidste del af indretningen tager altid længere tid).

onsdag den 1. august 2012

Billig tøjindkøb

Så skulle bettemanden have nye strømper og hvilket farveorgie og til 30 kr...lækkert






Anton er en varm dreng, så han har behov for undertrøjer, når andre har kortærmet på, så derfor fik jeg lige købt nogle på tilbud - det er godt nok undertøj til store drenge, men det gør jo ingen forskel.



Så nogle kortærmet basisbodyer til at have indenunder når det bliver koldt. Generelt kan Anton ikke bruge bodyer med fransk lukning, men bemærk næste billede



Der er en knap der holder halsåbningen på plads...så passer den. Mads og Mette er ret små i størrelserne, så str. 98 passer perfekt nu og de er ikke tumblet...hmm.




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...