fredag den 30. november 2012

Nyt stof...jeg kan jo ikke lade være...

For lidt tid siden kom dette smukke stof hjem til mig, men overskuddet har hverken været til at vise det frem eller eller sætte saksen i det...så nu kan I lige nyde synet lidt....hvad syntes du jeg skal sy?




onsdag den 28. november 2012

Leg med papirler med nevøer og niecer

Vi havde besøg fredag til lørdag af hele banden af min brors børn, så 4 mand høj troppede op til hygge og overnatning. Fredagen gik med hygge, slikspisning og se film. Lørdag skulle der lidt mere aktivitet på, så jeg introducerede papirler....og alle 500g blev brugt.


Det her er hvad man får ud af 500g og det er ikke så lidt.


Mindste nevøen lavede mønster med legoklodser.


Der blev lavet til/fra mærker til julegaverne.


Og de ældste forsøgte sig med nogle lysestager til fyrfadslys.

Det er meget sjovt og nemt at arbejde med, så tror helt sikkert at jeg skal i Panduro og have købt mig noget mere.

tirsdag den 27. november 2012

Stjernebluse til salg

Så har jeg klippet en fin blå stjernebluse af økologisk jersey med turkis/petroleumsblå rib. Den er som altid lavet i topkvalitet med mine lækre maskiner og påsat mit Hurlumhej mærke. Blusen er str. 98 og til salg her.








søndag den 25. november 2012

Sygdom, travlhed og intet overskud

Efter sidste omgang sygdom regnede jeg med at være på vej ovenpå igen, men sådan skulle det åbenbart ikke være. Jeg har siden onsdag svingende haft kvalme, så overskuddet har ikke været til så meget. Startede på at gøre lidt ved bloggene design og lod det stå ufærdigt, for jeg skulle have min søvn. Fredag kom min brors børn til overnatning, så det var lige 4 ekstra for natten - hyggeligt, men ekstra meget at se til. Vi har leget med papirler, men det får I at se senere. Vi var til fødselsdag lørdag og idag har jeg ligge fuldstændig brak pga. kvalmen. Er i tvivl om jeg kommer afsted på arbejde imorgen (dårlig samvittighed allerede nu).





Sønnike leger med IPad og kan ikke helt forstå det med kameraet. Jeg har fået nyt stof, som jeg heller ikke lige har fået lavet indlæg om, og størrelsesmærker...og vil også lave en give away så jeg kan reklamere for min side på FB og alt det andet...uh jeg stresser og det er også snart jul...puh jeg må vist hellere blive rask...

mandag den 19. november 2012

Søndag i skoven...

Det var skøøønt vejr søndag og vi havde lånt en bil, så min mand fik den gode ide at tage i Dyrehaven og kigge på de søde dyr, så det gjorde vi. Hvor var de bare nogle flotte dyr og der var mulighed for at komme helt tæt på.



VI havde taget 4 gulerødder og 2 æbler med - det tænkte jeg vi kom langt med, men det var ca. hvad dette ene rådyr spiste og direkte fra hånden. Og den fortsatte sin ædefærd hos alle den kunne narre noget fra. Den åd flere kilo mad mens vi stod der...den var vist gammel i gården, så den kendte rutinen :)


Her sidder Anton og garderer sit ene stykke æble han foretrak selv fremfor at give det til dyrene.


En smuk dag og blade der kan kastes med - så bliver dagen næsten ikke bedre :)


søndag den 18. november 2012

Nattøj til bettemanden og krydsede fingre

Så er der lavet nattøj til bettemanden i noget blåt jersey jeg købte for længe siden og noget af mit nyere økologiske jersey fra JNY Design. Dejligt blødt og til at bevæge sig i...heldragterne er ved at blive for små, så der skal nyt nattøj til :)












Dagen imorgen bliver rigtig spændende, for jeg skal til jobsamtale for første gang i flere måneder, så det er nervepirrende. Jeg er glad for mit job i løntilskud, men et job med normal løn trækker da - også selvom det kun er ansættelse for et halvt år. Kryds fingre for mig...:-)

fredag den 16. november 2012

Lidt bestillingsarbejde...

Jeg har syet en hue til min nevø med rester af disse stoffer - han er inde i en periode hvor politi og røvere er spændende, så derfor skulle han da have en hue af resterne. Men nu er hans lillebror blevet så forelsket i sin storebrors hue, så min søster bad om en hue til lillebror også....hermed lavet:



Den er lavet i lækker jersey fra JNY Design med maskiner og på den anden side stribet i petroleumsblå og brun. Den er blevet lækker, så må vi bare se om den er lige så populær som brormands :)
Vi skal til fødselsdag i næste weekend, så mon ikke lillebror må få en ting den dag, selvom det er storebrors fødselsdag. Vi skal passe min brors børn fredag til lørdag, så de kommer 4 mand høj og skal sove her og hygge med fætter, faster og onkel. Det bliver vist noget krea, filmhygge og tur på legepladsen. Vi skal med toget dagen efter til fødselsdag i Horsens...det bliver vist med krudt i røven med 2x voksne, 2x 10årige, 1x 6årig, 1x 3årig og 1x 1årig. Men det er alle nogle skønne unger, så mon ikke vi klarer den :)

onsdag den 14. november 2012

Tyk elefanthue til bettemanden

Nu begynder det at blive mere koldt, så der er blevet behov for en varmere elefanthue...så der skulle klippes i lidt rester fra bluserne jeg har syet til salg. Det blev til denne lækre vendbare elefanthue med grøn rib og grøn kantsyning. Den sidder perfekt og varmer lidt mere end den tynde udgave :)



Vi er endelig ved at være kommet helt ovenpå efter sygdom i 14 dage. Weekenden i Kbh. var første tur afsted i noget tid og det var super. Nu er det lige pludseligt blevet midt i ugen - som tiden dog flyver afsted og inden længe er det weekend igen. Ja det ender med at det snart er jul inden jeg får set mig om :)

mandag den 12. november 2012

Barselsbesøg og Københavnertur

For lidt oven en måned siden fik vores venner en lækker lille søn og vi har ikke haft mulighed for at komme forbi - de bor i Kbh og vi i Århus. Men denne weekend skulle det ske og vi var et smut forbi og se den lille mørkhårede fyr. Og han skulle selvfølgelig have en hjemmesyet gave - så det blev en langærmet body af molostoffet.


Vi overnattede hos nogle gode venner og havde en herlig afslappende weekend, dog gik vi lidt for sent i seng (kl 1.30 begge aftner), men heldigvis sov vores søn til henholdsvis kl 8.00 og kl 8.30 - god dreng.
Jeg er ligeledes lige blevet faster til en lækkermås af en rødhåret dreng - præcis samme farve som Antons hår...så han skulle da også have en lille ting. Lækre jersey bukser - dejligt bløde at have på og ikke for varme under dynen :)



onsdag den 7. november 2012

Lille lækkermås af en kjole...ville nogle gange ønske jeg havde en pige også, men det kan jeg jo stadig nå :)

Så er der blevet produceret en Hurlumhej kjole mere og nøj hvor er jeg vild med den. Jeg var meget selvtilfreds efter den første og endnu mere med denne her.


Jeg er vild med den mørkegule overdel sat sammen med det mere lyserøde/lilla, men hvor den mørkegule ogsså går igen. Jeg har normalt lidt svært ved at sammensætte to forkellige prints, men i dette tilfælde fungerer det bare :) Begge stoffer er fra JNY design og er af en lækker kvalitet af 95% bomuld og 5% lycra. Afslutningen ved hals og ærmer er rundstrikket dyb violet ribkant - og giver en fantastisk kontrast til det gule. Ja hvem der bare havde en pige at komme den på :) Kjolen er i str. 92 og er til salg her.


Kjolen er selvfølgelig påsyet mit Hurlumhej mærke.


Kjolen har læg foran og bagpå midtfor.



Dette billede ville simpelthen ikke vende sig i billedredigering...hmmm.


Kjolen bagfra.


mandag den 5. november 2012

Endnu en bluse til salg...

Jeg har været hjemme idag med en syg dreng...igen. Det kan han jo ikke gøre for, men det bliver lidt trættende når man kommer over en uges sygdom og selv er på penicilinkur for lungebetændelse med tendenser til bihulebetændelse. Men vi har forsøgt os med en rolig dag med afslapning til mor og barn. Det betød også at der blev endnu en bluse færdig og der er klippet til mange flere projekter - både til salg, gaver og bettemanden.

Bluse er syet i GOTS certificeret stjernejersey med en lækker stribet jersey til. Alt er bomuld med 7% lycra. Stikninger er lavet i blåt der matcher stoffet og ribben er postkasserød. Størrelsen er 98 og den er til salg her








torsdag den 1. november 2012

Sygdom og arbejde

Vi har lige været igennem en uges tid hvor bettemanden har været hjemme med sygdom - først tænder og så reaktion på vaccine. Desuden skranter jeg også (læs: andre mener jeg burde blive hjemme). Men nej hvor er det bare svært med den dårlige samvittighed og den ved jeg I alle kender til. Jeg er psykolog og de folk der kommer til behandling hos mig, har ventet op mod et år og der er ikke nogen der lige kan tage over. Mange andre mennesker føler et ansvar overfor kolleger, da de som oftest skal løbe hurtigere, men jeg føler et stort ansvar overfor mine patienter. Mange af dem har det rigtigt dårligt og selvfølgelig kan det være en befrielse ikke at skulle til psykologen i denne uge, men for de flestes vedkomne (håber jeg) er det træls at der kommer huller i behandlingen. Men samtidigt kan jeg hverken gøre for egen sygdom eller min søns....og jeg skal jo også være der for min søn og få min egen familie til at fungere. Jeg kan selvfølgelig ikke forvente at min mand tager fri hver gang (hvilket han er rigtig sød til at gøre) og min mor hjælper. Så det fungerer, men jeg er stadig fanget i den dårlige samvittighed overfor min egen familie og mine patienter...åh det er svært - det er heldigvis snart weekend :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...