onsdag den 30. januar 2013

Så kom der en pakke...

Et stykke tid før jul lagde jeg en billet ind på dette lækre stof hos Line og så gik der jul i det hele. Så åbnede hun en lækker webshop og så blev jeg lidt fristet...så det blev også til lidt derfra :)


 Jeg bestilte nogle blå trykknapper og nogle røde samt en blandet pose. De er allerede taget i brug og fungerer super :)


Så var hun simpelthen så sød at vedlægge disse strygemærker, så dem skal jeg have udtænkt en god plan med ;) Tak Line, de er simpelthen SÅ fine ;)





tirsdag den 29. januar 2013

Så er der syet dåbsgave

Min lille nevø skulle døbes i weekenden og han (forældrene) ønskede sig nogle bukser ala disse hos Laralil...ja så er det jo godt man ikke er helt uden evner. Så frem med lidt forskellige mønstre og sammenstykke det til ét mønster. Jeg prøvesyede en model og den var ALT for stor og der var også andre ting der gik galt. Så den blev skrottet og mønstret blev mindre. Første model i den nye størrelse blev disse:





 


Her kan I se de fine farvede trykknapper i brug...:)



Jeg har måske nogle gange lidt tendenser til perfektionisme og var ikke
helt tilfreds med hvorledes kantbåndets stikninger var, men det var ikke
sådan lige at lave om, så jeg ville forsøge mig med en anden måde at
sætte kantbånd på og det blev der disse bukser ud af. 









Så nu glæder jeg mig bare til at se dem på og få tjekket af hvordan modellen er på :)

søndag den 27. januar 2013

Kjole til barnedåb

Vi skal snart afsted til barnedåb og det lækre uldstof jeg købte til mit halstørklæde, har jeg også købt et stykke til en kjole med fald - jeg så den her hos Maria. Den er bare blevet perfekt, men der er jo altid lidt mønstertilretning, når man ikke bruger mønsteret som det er ;)





Faldet på kjolen er fantastisk og giver en god figur og kan evt. skjule lidt ekstra fedt på maven ;)


Jeg lavede en lille elastik-sammentrækning på ryggen således at den blev mere figur-tilpasset, men uden at den blev for stram på maven :)



fredag den 25. januar 2013

Lækre nye støvler fra Sorel

For lidt tid siden købte min mand en kælk til bettemanden og så smeltede sneen. Men for ikke så længe siden, så faldt der ny sne og jeg kom til at tænke på kælken - for bettemanden skulle da have den testet. Så slog en tanke mig...jeg havde på ingen måder praktiske støvler til kælketure etc.
Jeg er meget en kjole og nederdel pige (er man stadig en pige eller kvinde...måske dame...hmmm) og derfor går jeg næsten altid i høje læderstøvler med hæl, som jeg elsker, men praktiske er de ikke lige til en kælketur. Så mig på nettet og finde tilbud og endelig kom disse dejlige støvler hjem. De er testet og perfekte...så mangler vi bare lige en kælketur i weekenden :)


God weekend til jer alle og nyd nu sneen mens den er der :)

torsdag den 24. januar 2013

Jeg elsker vinter, men glæder mig til foråret med hyacinter...

Jeg så hos en anden blogger (kan desværre ikke huske hvem, men tak) at hun havde lavet en fin lille anretning med hyacintløg og marmeladeglas...haps den idé snuppede jeg og så kom der pynt i vores gang. Her er resultatet...


Så glæder jeg mig bare til de springer ud og dufter lækkert når vi kommer ind ad døren :)

tirsdag den 22. januar 2013

Hæklet hue - Opie-style (ref. til Sons Of Anarchy)

Jeg så dette indlæg hos Karina/Tungelunden og tænkte at den måtte jeg lave. Hvorfor så lige denne hue fremfor så mange andre? Jeg har næsten altid mit hår sat op, hvilket ikke fungerer så godt med en hue. Så sidste år brugte jeg kun pandebånd....men det er altså ikke altid nok. Så ideen var at jeg skulle have en hue, hvor en knold kunne være i uden at hovedet så deform ud ;)

Her er resultatet:


Det er hæklet i ren uld, som jeg sjovt nok har fundet hos citystoffer (jeg er næsten deres bedste kunde ;)). Der er brugt 4 nøgler garn (der går en del til puff-stitches). Jeg lavede den stram omkring hovedet, så den er mindre end opskriften siger, men samme længde. Den er lavet efter denne opskrift. 

søndag den 20. januar 2013

Hverdagen...

En tur ned til det lokale fritidshus, hvor der er grise, høns, kaniner, geder og får samt et voliere med fugle. Dyrene bliver vist jævnligt fodret af børn i området, men alligevel var der en ged der syntes at Antons elefanthue så lidt spiselig ud, så den nappede lige i den ;)












Anton hjælper mor med at bage og skulle lige hælde havregryn i røremaskinen...et uopmærksomt øjeblik senere lå det meste på gulvet. Men Anton syntes nu bare at det var sjovt, for så fik han jo lov til at hælde mere i dejen, da der skulle nyt havregryn til ;)


 







Min blog har lige haft 1 års fødselsdag og det skal da fejres, men mere om det senere ;-)


lørdag den 19. januar 2013

Blomster fra bryllup...

Så er det dømt hyggeaften. Vi har barnepige og skal ud og have en øl og bagefter i biografen og se Hobitten 3D HFR...så kan I lige nyde et billede af blomster"rester"fra nytårsbryllup. God aften...;-)







torsdag den 17. januar 2013

Hvis du gerne vil have en dymo gør du sådan her...

Du tjekker mandens værktøjskasse for søm, skruer, rawplugs - som sikkert ligger i forskellige kasse og en stor pærevælling (ja vi er jo forskellige, men mon ikke du kan finde lidt uorden). Så forklarer du din mand følgende: At det vil skabe mere overblik at købe en dymo labelwriter til at organisere alle hans søm, skruer etc.



Så køber du en kasse med en masse rum, laver labels og vupti...så er der orden og herefter kan du jo bruge dymoen til det du har behov for :)


Og hvis det er dig (som det var i mit tilfælde), der havde brug for orden i søm, skruer etc. så alting ikke flød i værkstøjskassen, jamen så virker det stadig :)

onsdag den 16. januar 2013

Hækledate med tidligere kollega + stofkøb

Jeg fik igår besøg af en tidligere kollega til hækledate nummer 2. Vi havde første hyggeaften med hækling i december, hvor hun lærte luftmasker, kædemasker og stangmasker...lige det der skal til for at lave bedstemorfirkanter. Nu ville hun gerne have date nummer 2 og lære fastmasker. Derudover lærte hun også halve stangmasker samt at begynde at læse opskrifter. Når man sådan skal hygge sig, skal der også lidt godt til bordet, men ak, vi havde ingen æg (hvilket udelukker mange kager og småkager) så frem fra fryseren og så blev det til romkugler.


Jeg fik brugt alt det krymmel jeg havde i gemmerne, da det blev en lidt stor portion, men godt smagte de ;)
Jeg var også en tur i Stof&Stil, da jeg skulle købe ind til fastelavnsdragten til bettemanden. Her faldt jeg over dette fine poplinstof (tror jeg nok det hedder). Det er lidt svært at se, men det er varm sommergul med lyserøde flamingoer. Jeg har godt nok ikke nogle planer endnu for hvordan det skal bruges, men det var bare så fint....:)


Og så faldt jeg også over dette fine jerseystof fra forårskollektionen, som er ved at komme i butikkerne. De løver er da for nuser og perfekt til en lille baby, især da den passer til begge køn.



Forårskataloget skulle komme ud sidst i januar, så glæder mig til at se hvad der ellers kommer :)

mandag den 14. januar 2013

Lækkert uld = lækkert tørklæde

Jeg var (sjovt nok) i citystoffer og kigge på stof til den viste jakke og så "faldt" jeg over dette UTROLIGT lækre uld. Igen er stoffet fra et unavngivet tøjfirma, der laver lækre og dyre ting. Så stoffet er helt i top. Når jeg rører stoffet føles det som viskose fordi det er så blødt, men det er uld. Super lækkert og elastisk - det kradser ikke og er perfekt til nedenstående halsrør.
Jeg har taget 1,5 m og syet sammen til et rør og vupti så er der et lækkert tørklæde.
Her er jeg lige kommet hjem fra en gåtur, så kinderne er røde :)


Beklager kvaliteten af billedet - lyset og kameraet er ikke det bedste.


Og det bedste ved et tørklæde fremfor noget strikket er at man kan lave bankrøverstilen i frostvejr uden at få uldtråde i munden. Hvilket jeg var rigtig glad for her til morgen i snevejret der føg ind i ansigtet.


Og til de folk der tænker - det stof vil jeg også have fat i, kan jeg beklage, for sidst jeg var i citystoffer købte jeg den sidste rest (det var så lækkert at jeg ikke kunne lade være, men tror nu nok jeg skal få det brugt).

fredag den 11. januar 2013

Julegave til mindstenevøen...hættetrøje igen igen

Jeg har sådan glædet mig til at viser jer denne kreation. Jeg er udpræget selvtilfreds når jeg kigger på den...eneste problem er blot at den blev lidt større en planlagt, men der er der jo råd for - mindstenevøen må bare se at komme igang med at spise, så han kan vokse sig stor og stærk :)
Jakke er i en lækker blød jersey...perfekt til sommer, køreturen, sove i og alt muligt andet. Vi har simpelthen været så glade for vores og Anton bruger den stadig når han skal ud og sove - selv når der er frostgrader. Det nyeste skud på stammen i familien er en lille lækker rødhåret gut og han skulle da have noget lækkert i julegave. Jakken kan vendes, så man kan skifte udseende. Begge stoffer er købt i citystoffer og de er SÅ lækre. Den sorte er den lækreste kvalitet jeg nogensinde har haft fingrene i - det er fra et unavngivet tøjfirma, der laver eksklusivt tøj og deres stof er derfor også eksklusivt. Kanten der er sat på, er lavet af sort/hvid stribet jersey. Den er blevet lige som den skulle og den er blevet vel modtaget af forældrene :)










onsdag den 9. januar 2013

Kreativt i 2012 opsamling - del 7 Nattøj og kjoler

Ja nu er jeg jo ved at have en stor dreng, så nattøjet skal deles i to, så det er jeg begyndt med, men det er en lang overgang (der er jo også så mange andre ting jeg skal sy). Og som noget nyt har jeg syet kjoler, mest fordi jeg havde lyst til at sy små jerseykjoler. Indtil videre er de sat til salg, så må vi se hvad der sker med dem ;)


Det skal lige noteres at smokingsættet, der har jeg kun syet bukserne, blusen er købt i H&M. Men jeg kan love jer at han var fin i sættet til nytårsbrylluppet :)

tirsdag den 8. januar 2013

Kreativt i 2012 opsamling - del 6 Bukser og shorts

Jeg har aldrig lavet så mange bukser til bettemanden, da jeg oftest ynder at køb, da jeg bedst kan lide cowboybukser. Men det har nu ikke helt holdt mig tilbage og så var der selvfølgelig brug for shorts igennem sommeren.



Når det handler om bukser er jeg ikke helt så farverig, nok mest fordi hans andet tøj er det, så skal noget af tøjet være lidt afdæmpet i min smag. Jeg tror det bliver til flere bukser i fremtiden, men det vil nok stadig være størstedelen der bliver købt.

mandag den 7. januar 2013

Kreativt i 2012 opsamling - del 5 Body og heldragter

Det hele startede med et ønske om at kunne lave bodyer og så fortsatte det derfra :) Her er udvalget fra 2012:



Her er det rigtigt svært at vælge min yndlings, for jeg har flere. Junglestoffet er fantastisk og det sammen med superheltestoffet. Den gule heldragt, der egentligt bare skulle være en tester af mønsteret endte med at være min absolutte yndlings med de fine poter...den er simpelthen SÅ fin på ham.

søndag den 6. januar 2013

Kreativt i 2012 opsamling - del 4 Overdele

Jeg har primært arbejdet med 3 mønstre - hættetrøje, raglanbluse og almindelig bluse. De har vidt forskellige udtryk og selvom den samme bluse er lavet flere gange, så gør stoffet dem meget forskellige. Bluser kan man aldrig få nok af og det er super praktisk med flere at skrifte med, når de har en tendens til at blive beskidte og våde dagligt ;)


Flere at bluserne er lavet til salg, gaver og selvfølgelig bettemanden selv. Jeg er allermest glad for den vendbare jakke med molostoffet (det grå med blå stjerner). Vi har brugt den SÅ meget og bruger den stadig. Sådan én skal jeg helt sikkert lave til ham i næste størrelse også :)

lørdag den 5. januar 2013

Kreativt i 2012 opsamling - del 3 Lir

Denne gang er det alle de kreative ting som ikke lige har en samlet kategori.


Der er både pynt til hjemmet og til Antons værelse. Mit regnbuefarvet tæppe er jeg super gald for, men jeg gør det aldrig igen, for det tog SÅ lang tid. De fine magneter skulle jo hænge på vores køleskab, men vi har låge for køleskabet, så de skal vist gives væk. Sengelinned og sættekasse lyser dejligt op på bettemandens værelse og hamabilen hænger så fint sammen med de 3 andre som pynt ved hans seng. Lysestagerne var en lille forberedelse på julehygge med familien, så ungerne kunne lave deres egne og papirlershjerterne må komme op og pynte næste år. Mest af alt er jeg super glad for mine puder til sofaen, de var længe undervejs, en de er blevet lige som de skulle og jeg nyder dem dagligt når jeg kigger på sofaen.

fredag den 4. januar 2013

Kreativt i 2012 opsamling - del 2 Accessorize

Accessorize yourself...eller dit barn med en masse lir og en god måde at bruge dine jerseyrester...der er både lavet til gaver, give aways og til bettemanden.


Jeg har lagt mønstre ud på babyhjelmen og savlsmækken. Ligeledes er der lavet en DIY på toilettasken/makeuppungen.

Du kan finde indlæggende under disse etiketter i sidebaren: babyhjelm, elefanthue, hue, futter og toilettaske.


torsdag den 3. januar 2013

Kreativt i 2012 opsamling - del 1 Voksentøj

Gennem det meste af december har jeg bestemt ikke følt mig som FruFlittig, for der har været mange andre gøremål end lige de kreative og indlæg er der heller ikke kommet mange af. Men ved et tilbageblik over året, så kan jeg vist alligevel godt leve op til mit navn. Jeg har delt tilbageblikket op i sektioner og første kommer her med tøj jeg har lavet i voksenstørrelse til mig selv eller til gave.


Og jeg kan da vist godt afsløre at jeg ofte har kjoler og nederdele på, så er det perfekt at kunne lave dem selv. Meget af tøjet er at finde her.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...