Viser indlæg med etiketten sommerhus. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten sommerhus. Vis alle indlæg

fredag den 16. august 2013

Det var den sommerferie...og travlhed

Vi kom hjem fra fra 3 ugers intens ferie og har brugt de efterfølgende halvanden uge på at falde ind i hverdagen igen.

Ferien startede lørdag d. 13 juli med en uges camping i det smukke vejr. Indimellem lidt varmt, men en dejlig uge. Efterfølgende gik turen direkte fra campingspladsen til min families sommerhus, hvor den stod på badeture i vesterhavet, udflugter med familien og leg med fætre/kusiner. Herunder er Anton fanget på en af de mange badeture (når sommerhuset ligger 200m fra stranden, så skulle man da være et skarn hvis man ikke udnyttede det).


Turen gik midt i ugen videre ned til min svigerforældre, hvor bilen får sig en vask af far og søn. Anton elsker alt hvad der har med vand at gøre og står ikke tilbage for også at blive lidt våd :)


Mandag d. 29 juli gik turen til Italien med fly og de var en spændende dag. Vi skulle lande lidt over 16 i Bergamo lufthavn og det passede perfekt....meeen sådan gik det ikke. Vi cirklede rundt om Bergamo lufthavn knap en time inden vi fik landingsforbud grundet uvejr og derfor blev sendt videre til Treviso lufthavn. Dvs. istedet for at lande tæt ved Milano, landede vi nu tæt på Venedi...det var ikke helt planen. Vi måtte så heller ikke komme ud af flyet, da flyselskabet lige skulle finde ud af hvad planen var. Så først kl 18.30 kom vi ud af flyet, med nogle meget sultne børn. Planen var at vi alle skulle fragtes med bus tilbage til den oprindelige lufthavn, hvilket ville tage mellem 3-4 timer. Vi var snarrådige og fik overtalt udlejningsselskabet til at vi kunne få vores bil i Treviso lufthavn og aflevere den i Bergamo lufthavn uden meromkostning. Så mad i børnene og ud i bilerne...ja ja nu siger jeg biler. Det var Fiat Panda'er, hvor der mildest talt ikke var så meget plads.


Som I kan se måtte klapvognen være inden bilen, da den ikke kunne være i bagagerummet, men det gik nu også fint. Og sønnike og jeg skiftedes til at have benplads, dvs. når han kunne være der med sine ben, så måtte jeg sidde med mine ud til siden, for at mine knæ kunne være der...men det gik. Omkring kl 23 ankom vi til vores ferielejlighed, et par timer for sent, men nu kunne ferien endelig begynde.
Vores lejlighed var placeret omkring 25 km nord for Pisa i det nordlige Toscana. Dejligt sted, gode ture, poolen blev flittigt brugt i varmen (mellem 30-38 grader).






Lækre fyr ved poolen :)

Ferien var stramt planlagt, så vi var hjemme på matriklen kl 20.00 mandag d. 5 august og tirsdag morgen startede vuggestue og arbejde....ok det var lidt for optimistisk, men det gik ok. Vi var da alle lidt trætte og temperamentet gik lidt højere den efterfølgende uge.

Nu er vi ved at være landet igen og hverdagen er vendt tilbage, så nu blev det også tid til at blogge igen. Dejligt at følge med i jeres blogs og håber I har haft en god ferie :)

tirsdag den 29. maj 2012

Pinsetur i sommerhus i billeder

Vi var jo afsted i weekenden i sommerhus og nød det fantastiske vejr...her er lidt billeder...







Og når man er lidt fotoforskrækkede forældre ender man med at 90% af alle billeder er af bettemanden. De sidste 10% er vi sammen med bettemanden på billederne :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...